Et Nødvendigt Pusterum

Jeg har virkelig været itvivl om jeg skulle skrive det her indlæg, for jeg har været meget bange for folk ville misforstå mig og tro jeg laver det her indlæg for at få medlidenhed, men det er slet ikke min intention med dette indlæg, jeg har bare brug for at komme ud med mine følelser nogengange, da det kan være ekstremt svært at holde dem for sig selv, og min blog og også en slags dagbog for mig.

Udefra ser det hele lyserødt ud, men indefra er det en kamp HVER DAG.

Jeg har de sidste par måneder haft det utrolig svært med mig selv, mit selvværd har været helt nede, hvor jeg ikke har kunne se noget positivt ved mig selv, jeg tænker på hver en lille ting jeg gør, hvordan jeg ser ud når jeg går, hvordan jeg ser ud når jeg smiler osv. Små ting som jeg ALDRIG ville gå op i ellers. Kort sagt, jeg har ikke følt mig GOD NOK. Jeg har isoleret mig fra de fleste ting og mennesker og har haft brug for ro fra bloggen. Det har været en ekstra hård tid for mig, eftersom min angst fylder så meget i hverdagen, og jeg så oveni skal være så deprimeret og faktisk slet ikke være glad, men tværtimod ked af det. Jeg har grædt en helt masse over små ting og faktisk ingenting, der har været tidspunkter hvor jeg bare har kunne mærke tårerende presse på og andre tidspunkter hvor jeg har lukket det hele ud, det er dog mest når jeg har været helt alene.

Det hele startede så småt ud, da de hvide huer altså studenterne begyndte at titte frem, en lykkelig tid for de unge mennesker og jeg er SÅ glad på deres vegne, men efter at jeg måtte droppe ud af gymnasiet og ikke lige bliver en student lige forløbig i hvertfald, tog det bare virkelig hårdt på mig at se andre mennesker udleve min drøm. Jeg har snakket med nogle venner omkring det her med ikke selv at blive en af dem (som det ser ud lige nu), og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var den eneste, som havde det svært med at se andre unge med den glæde ved at blive student også ikke SELV kunne gøre opleve det samme. Jeg ved at jeg også gerne vil have en uddannelse en dag, men det er bare ikke der jeg er lige nu, der er en masse andre ting, som der skal styr på først.

En ting som faktisk holder mig oppe i denne tid er BLOGGEN (Og mine venner og familie!!), når jeg ser på min blog eller skriver et indlæg føler husker jeg mig selv på, at jeg faktisk også kan finde ud af noget og har noget at give mig til, jeg er så stolt af mig selv og hvordan min udvikling med at blogge bare kører, det havde jeg slet ikke troet da jeg startede med at blogge. Selvom det betyder så meget for mig at kunne blogge og skrive til jer, så har jeg også bare måtte tage den med ro og give mig selv et pusterum, for det er utrolig stressende at "være blogger" og skulle lave indlæg 5 gange i ugen, selvom det er det fedeste!

En ting som holder mig oppe generelt, men som jeg mangler i denne tid (på grund af sommerferie) er min sangtime med min sanglærer, den time om ugen er den mest afslappende tid for mig. Musik er en stor del af de flestes hverdag og også min, men der er ikke noget som slår musikken som spiller når jeg slår mig løs i sanglokalet, det er min "terapi" og jeg elsker den.

Jeg er så evig taknemmelig for at i gider at følge med her og læse mine indlæg, kæmpe kærlighed til jer.

Knus <33

Synes godt om

Kommentarer