Et liv fyldt med angst

Der var engang, hvor jeg kunne tage bussen selv. Der var engang, hvor jeg kunne tage ud til mine venner, ligemeget hvor de boede. Der var engang, hvor jeg havde et liv, udenfor mit hus og uden mine forældre. En af de bedste tider i mit liv. Jeg kunne være med, når klassen holdt fest, jeg kunne være med, når der var fødselsdage. Jeg kunne være i skole uden bekymringer.Det var fortid, nu det nutid. I dag kan jeg ikke tage bussen selv, jeg kan ikke tage ud til venner der ikke bor i mit område. Det en underlig følelse, når man som person gerne vil tage ud med vennerne, men bliver stoppet af noget inde i sig selv. Jeg er glad selvom jeg allerhelst ville kunne leve et "normalt" ung pige liv. Men det kan jeg ikke.Jeg kan godt forstå hvis folk tænker "Wtf" den tanke kører også igennem mit hovede, når jeg oplever urolighed i min krop hvis jeg ikke tør tage bussen selv. Det er som om at angsten bilder mig ind at jeg ikke kan, og den kraft angsten har med sig er så svær at overvinde, at man bare hopper med på bølgen og tænker "det kan jeg ikke".Jeg har før oplevet folk sige "Det jo bare at gøre det" og ja, det har de også ret i, men som angstramt er en almindelig hverdag proppet med forskellige udfordringer. - Både de helt små udfordringer og nogle store udfordringer.Jeg har ikke brug for at folk siger "Hvor er det synd for dig/Er du okay?", jeg har brug for at folk behandler mig som andre mennesker bliver behandlet. Jeg er et menneske som alle i andre, og vi passer allesammen ind i denne verden på hver vores måde.Laura[caption id="attachment_78" align="alignnone" width="2448"]
Anxiety is the hand maiden of creativity.

 Snapchat LauraSPJ // Instagram Laura.pauladottir

Synes godt om

Kommentarer