En snak om ADHD!!

En ting jeg har svært ved at snakke højt om er min ADHD, og hvorfor? Jo, ser du, ADHD bliver ofte forbundet med en mindreårig der hænger i loftet, og ikke kan sidde stille på en stol... Meeeeen, det er ikke helt sådan det hænger sammen. Se bare på mig. Jeg er en 18 årig pige, som er rolig, når jeg skal være rolig og står med begge ben på jorden, selvom jeg lider af ADHD. ADHD'en er nemlig helt vildt forskellig fra person til person, så nu vil jeg fortælle lidt om hvordan MIN ADHD viser sig at påvirke mig, mest af alt hvad der sker inde i mit hovede, da min ADHD ikke er til at spotte på mig.

Sidste sommer droppede jeg ud af gymnasiet, overordnet, fordi min angst fyldte(er) for meget, men den kom ikke ud af ingenting. Næh nej. Gymnasiet stiller krav, ikke bare gymnasiet, men hele skolesystemet, krav som er nødvendige at rette sig efter, for at kunne komme igennem gymnasiet, men hvordan skal man kunne overholde de krav, hvis man i forvejen havde svært ved at komme ind på skolen, fordi afstanden var for lang fra ens forældre? EKSEMPLER:

En helt normal dag som gymnasie elev; Du møder op på skolen kl 8.05 og går hjem igen kl 15:25, så har du omkring 4 moduler, det lyder meget overskueligt, ikke? ADHD på hjernen; 8:05, timen er startet. Jeg sidder på midterste række. Jeg prøver at fokusere på læreren, men dem på foreste række småfniser, mens de skifter vindue på computeren. Bag mig kan jeg høre skramle lyde, og ved siden af mig kan jeg se fumlende fingre. Der flyver fugle forbi udenfor, en lastbil kører ud af parkeringspladsen, flagstangen vifter hurtigt på grund af blæsten. Klokken er kun 8:15, og jeg har allerede haft så mange indtryk omkring mig. 9:00, jeg tænker på hvad der skal ske i næste time, hvornår får vi frikvarter, hvad skal jeg lave i frikvarteret, ser jeg okay ud? Jeg kan stadig se de fumlende fingre ved min side og de skiftende vinduer foran mig. Flere lyde og flere tanker spreder sig omkring mig. 10:00, første modul er slut og min energi er brugt op, nu begynder angsten at vise sig, alle de indtryk og lyde i første modul har trættet mig, jeg ligger mærke til hver en lille ting der sker omkring mig. Jeg begynder at ryste, stille kommer heden også frem i min krop, er det nu jeg falder om? Angsten for at jeg skal udvikle et angstanfald bliver så stor, at jeg må ringe efter min mor. Der sluttede den dag, et modul og min energi var brugt op, jeg må i trygge rammer igen, så angsten ikke springer frem.

Café tur med veninden; Du køber en kop kaffe og småsnakker med veninden, et vigtigt emne kommer op og i lytter til hinanden, også meget overskueligt? ADHD på hjernen; Jeg køber en kop kaffe, baristaen spørger om jeg skal have bonnen med, jeg har ikke hørt spørgsmålet på grund af alle de lyde og indtrykke omkring mig. Jeg tager en tår af min kaffe, og snakken begynder at trille over bordet. Jeg taler og svarer på min venindes spørgsmål, men mit fokus er alle steder, jeg kigger rundt omkring, der sker en masse ting, bilerne kører forbi udenfor, pigerne overfor småsnakker, kæresteparret ved siden af fniser, baristaen kalder skiftevis navne op. Jeg lytter på min veninde og tager alle hendes ord ind, men uden at se hende i øjnene, for der sker for meget omkring mig. Pigerne overfor rejser sig og går mod udgangen, mine øjne følger dem hele vejen, mens mine ører er rettet på den fnisen ved siden af, og baristaens ihærdige forsøg på at få folk til at hente deres kaffe

Disse eksempler viser kun en lille del af alle de tanker som vivler rundt i mit hovede i løbet af en dag.

Knus <33

Synes godt om

Kommentarer