En Angstfri Nytårsaften!

Nytårsaften 2018 var lidt anderledes, end mine andre nytårsaftener (Jeg har altid holdt nytårsaften hjemme sammen med mine forældre). Denne her gang blev den holdt i København.

Jeg har tidligere skrevet om, hvor svært det er for mig at være "langt væk" hjemmefra med kun en af mine forældre, men nytårsaften tog jeg et stort skridt (synes jeg selv) og tog til København med kun min mor. (Det skal lige siges, at jeg har den skønneste familie, som alle viser hensyn til mig og min angst og gør alt for, at jeg skal føle mig tilpas, så det hjalp også på det)

Vi var inviteret til nytårsmiddag hos min onkel og tante, og valget stod egenligt op til mig, om hvorvidt vi skulle afsted eller ej, og eftersom jeg er begyndt at arbejde meget med min angst, er jeg også blevet mere motiveret til at springe ud i nogle af de ting, som er svære for mig, så jeg gjorde det. Der var dog en betingelse for, at jeg kunne overskue det, og det var at vi tog bilen, da jeg stadigvæk ikke er helt så vild med at køre i tog, så det gjorde vi.

Jeg var meget spændt på, om jeg ville mærke min angst på vej derover eller i løbet af aftenen, men det gjorde jeg ikke. Bilturen føltes kort. Jeg havde downloadet en masse serier og film, så jeg kunne holde mit fokus et sted. Det virkede rigtig godt!
Aftenen forløb også meget fint, dog har min onkel og tante nogle livlige børn, som jeg ELSKER, men med en lidt presset morgen, så var et pusterum for mig en gåtur hen til min moster med bare min mor. Vi hilste også på min fætter og hans kæreste, inden den stod på middag på Frederiksberg. Det var en super hyggelig aften med god mad og godt selskab.
Morgenen efter var også okay. Jeg kunne godt mærke lidt uro i kroppen og lidt svedige håndflader, men jeg prøvede hele tiden at vende mine tanker hen på noget positivt, og det havde en god effekt.
Jeg blev dog lidt stresset, da der var varslet om, at Storebæltsbroen kunne lukke i løbet af formiddagen, og jeg derfor ikke vidste, om vi kunne komme hjem, men det gik, og vi kom hjem samme dag.

Alt i alt var det en virkelig god tur, og jeg er virkelig glad for, jeg tog afsted. Det var ikke helt nemt at tage skridtet, men jeg gjorde det, og det var nervøsiteten værd. (Hvis min mor havde spurgt mig for bare 3 måneder siden, havde jeg ikke været så sikker på, jeg ville tage med)

Knus <33

Synes godt om

Kommentarer