At tro på sig selv

Havde jeg nogensinde troet, at jeg ville nå så langt på så kort tid? Havde jeg nogensinde troet, at jeg kunne rykke mig - af mig selv?

For bare et år siden ville mit svar til de spørgsmål være nej.

I april i år skrev jeg et opslag omkring "En tanke er kun en tanke" en masse ord og teknikker (fra det metakognitive), jeg på det tidspunkt kun lige var begyndt at lære om og tage ind og bruge. Nu er vi i december, og siden april, har jeg rykket mig hver eneste dag, mere end jeg nogensinde har rykket mig. Der har været gode dage, der har været knap så gode dage, men en ting der har været spillet en vigtig rolle igennem det hele, lysten til at gøre alle de ting jeg nu engang ikke har haft så nemt ved, har overvundet angsten for at gøre det.

- Angsten for at springe ud i ting, prøve ting af, og gøre de ting jeg nu gerne vil, den har vægtet højst, fordi jeg ikke har følt at jeg har haft kontrol over mig selv - når angsten altid har haft det sidste ord? Jeg er nået til et sted nu, hvor jeg har arbejdet så meget med mig selv, og med at vælge mine egne spor indeni, og det har været med til at lære mig, at jeg ikke er angsten, at angst ikke er noget der skal komme frem, bare fordi man er vant til det kommer, eller fordi man tror det kommer. Jeg har lært at, hvis jeg vælger, ikke at give angsten opmærksomhed, så kommer den faktisk heller ikke frem, i hvertfald ikke for at blive.

Jeg kan stadig mærke angsten, jeg kan stadig få ondt i maven, ryste, svede og blive nervøs, men jeg kan også dæmpe den igen. Jeg kan fjerne min opmærksomhed fra angsten, og fokusere på at være i de øjeblikke jeg nu er i, hvis den titter frem.

Jeg har fået støtte, og jeg har fået hjælp, men en ting jeg har lært, i sidste ende er det mig selv, der sørger for at jeg rykker mig.

Jeg har bevidst (eller ubevidst), taget et valg om, nu skal der ske noget, og det har givet mig så meget, og det giver mig stadig noget hver dag. Jeg lærer nye ting om mig selv.

Jeg håber så meget på at kunne give mine erfaringer videre, jeg håber på at kunne være med til at sætte gang i nogle positive tanker hos andre, som måske også kæmper med svære tanker, eller som føler at de negative tanker “overtager en”.

Jeg har været der, hvor alt føles helt sort, der hvor intet virkede muligt, nu er jeg her, her hvor jeg ved, at jeg godt kan komme videre, jeg kan godt gøre alle de ting, jeg troede jeg ikke ville (måske ikke dem allesammen på engang, men for hver ting jeg gør, som jeg ikke troede jeg kunne, kommer en ny erfaring for, jeg kan jo godt), og det kan du også!

Hvis du ikke tror på det selv i første omgang, så lad andre, familie, venner, verdenen (MIG) tro på det for dig.

Brug min erfaring, hvis jeg kan fjerne fokus fra angsten, selvom jeg ikke troede det ville ske, så kan du også!

Ligemeget hvor negative dine tanker er, eller hvor meget dine tanker er imod, vil de aldrig kunne stoppe dig fra at gøre noget fysisk, det er dig der tager det første skridt.

Jo flere positive tanker du tænker, jo flere positive tanker giver din hjerne dig.

Knus

  • Diary

Synes godt om

Kommentarer

ByLauraDenis
ByLauraDenis,

Tak for at dele, tror virkelig at vi alle har brug for at tro på os selv lidt mere! ❤️

nouw.com/bylauradenis