Angst Q&A!!

Som lovet har jeg nu fået lavet en Q&A, hvor jeg svarer på så mange spørgsmål der omhandler angst, som jeg kan.

Bemærk - Alle svar er egen erfaring og viden, jeg er ikke udannet “ekspert” men jeg lever med angst hverdag, og kan derfor give jer et andet perspektiv på angsten, end når i læser om det på nettet.
Mine svar er mest udfra min egen angstlidelse (dog kan man kende til en del af symptomerne)

Hvordan føles angst? Angst er ikke en rar følelse, det er også lidt en ubeskrivelig følelse, eller det er mange følelser. På en måde føles angst som et tomt hul. hvori intet kan leve, på en anden måde føles angst som en bombe der bare venter på at blive sprængt. Uroen i kroppen kommer langsomt snigende og den holder sig ikke tilbage, hver en fingerspids skal mærkes. Det kan føles som influenza, det kan føles som sommerfugle, men det kan også føles som frygt. Angst er ikke noget man kan forestille sig, men det vil man heller ikke, det tætteste jeg dog kommer på at kunne give jer et hint til hvordan det føles er at citere et citat opfundet af Klara Strand Mathiasen (Hendes artikel kan du læse lige HER); Forestil dig, at du sidder i et fly, der styrter ned hele tiden. Sådan føles angst.
Kan noget fremprovokere/forværre angst? Det er meget forskelligt fra person til person hvordan angst "bedst" fremprovokeres eller forværres, men stress og ubehagelig stemninger har ofte en negativ virkning på angsten, og den udløses lettere i disse situationer.
Kan du kontrollere dine angstanfald? Hvis Ja, hvordan? Jeg har nogle forskellige slag "anfald", der er nogle små i løbet af hverdagen som jeg så vidt som muligt prøver at kontrollere selv. Det kan være ved at tænke på min vejrtrækning, få mit fokus hen på noget andet eller se noget youtube/tv.
Når jeg har de lidt størrere/voldsommere anfald, er jeg noget til et punkt, hvor jeg ikke rigtig kan kontrollere noget som helst. Sagt på en anden måde, det er lidt som at være fuld og ikke ane hvad man har gang i, bare på en EKSTREM ubehagelig måde.
Kan du mærke hvis angsten er på vej? Det er meget forskelligt for hver "angstudbrud" jeg har. De lidt større anfald kommer meget pludseligt, hvorimod de lidt mindre kommer snigende, med sveden og rysten i kroppen.
Hvad gør du, hvis du har et anfald? For at uddybe mit tidligere svar om at kunne kontrollere mine anfald, så kan jeg ikke kontrollere de størrere, så når jeg står i et større angstanfald tænker jeg slet ikke, jeg skal for det meste bare hen hvor mine forældre er, så hvis jeg går nede i byen eller sidder i midt i en time, løber jeg bare, oftes grædende. Jeg bliver rigtig ked af det hvis mine forældre ikke er ved mig når anfaldet rammer.
Døjer du med din søvn? Jeg vil ikke sige jeg døjer med min søvn, men jeg er meget træt og udmattet, især hvis jeg har haft en hård uge eller en masse angst i løbet af hverdagen.
Har du problemer i hverdagen? Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke havde problemer i hverdagen. Jeg har mange "små" problemer i hverdagen. Det er dog ikke altid det påvirker mig så meget at jeg reagere på det, jeg kan godt have dage hvor jeg bare overser min angst og prøver at tænke på den ubehag i kroppen, som noget andet. Men jeg kan også have dage, hvor alting bare er noget være L.O.R.T. - Men hvem har ikke sådan en dag ind i mellem?
Dog har jeg et lidt større problem der påvirker mig i hverdagen, jeg kan nemlig ikke lide at være helt alene (det er ikke særlig tit jeg åbner mig op omkring dette, da jeg selv føler det er meget pinligt af mig) eller bare alene i det hele taget, så jeg har mange timer hvor jeg skal vente på mine forældre i nærheden af deres arbejde, det er ikke altid lige nemt eller sjovt.
Hvornår oplevede du angst første gang? Jeg kan ikke som sådan huske præcist hvornår jeg mærkede angsten første gang, for mig startede det som gråd. Jeg var utrolig utryg og græd når der var noget jeg ikke kunne lide, også ting som jeg egenligt har haft det helt fint med. Jeg plejede at kunne gå i skole og være ude ved mine venner, men pludselig kunne jeg ikke give slip på mine forældre. Jeg kunne ikke gå ind på skolen selv, og jeg kunne kke være i skolen uden de var der, så det blev faktisk bare værre og værre.
Hvad gør dig mest bange? Umiddelbart er det tanken om at være langt væk fra min familie. Jeg har altid haft svært ved, at sætte ord på, hvad det egenligt er der gør mig bange, jeg bliver bare bange i forskellige siturationer, men tanken om at være langt væk fra min familie, den skræmmer mig, så det er nok også en af de ting der gør mig mest bange.

Jeg håber det gav jer enten lidt indblik i et liv med angst, eller lidt sammenligning med jer der selv lider af angst. I må super gerne skrive til mig privat eller i kommentaren, hvis i har flere spørgsmål, eller kunne tænke jer en "Angst Q&A" mere.

Knus <33

Synes godt om

Kommentarer